Man er velkommen til at prøve mikrospejder sammen med en forælder efter aftale med mikrolederne på mikro@delfinerne.dk.
OBS: Der optages i øjeblikket kun nye mikrospejdere, hvis en forælder samtidig har mulighed for at blive leder eller fast hjælper i mikrogrenen.
Hvis du og dit barn er interesserede, er I meget velkomne til at kontakte mikrolederne på mikro@delfinerne.dk.
Mikroer er spejdere, der går i 0. - 1. klasse og har fast mødedag tirsdag fra kl. 17.30 til 18.45. Som mikrospejder får man kendskab til grundlæggende spejderfærdigheder; båltænding, knob, morse, førstehjælp m.v. Vi har fokus på samarbejde og kommer gennem forløb om bl.a. stjernebilleder, hulebyggeri og sanser.
Mikrogrenen ledes til daglig af Cecilie, Lasse, Maja og Lars
Du kan finde en plan for vores møder i listen til højre her på siden, ligesom du kan finde andre relevante dokumenter.